Allan Thomsen

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Jeg har beskæftiget mig med ejendomsudvikling i mere end 35 år. Når man har oplevet og rådgivet under to store kriser, kender man værdien af et stærkt realkreditinstitut.

Hvad er dine mærkesager?

Det er vigtigt for samfundet, at der til stadighed er et realkreditinstitut, som både har evne og vilje til at belåne fast ejendom i hele landet.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Foreningen skal understøtte ethvert initiativ, som sætter kunden i centrum. Det er helt afgørende, at kunden oplever, at Forenet Kredit er der for kundens skyld og ikke omvendt.

Lidt om mig

Jeg bor og arbejder, som praktiserende advokat, i Københavns centrum. Jeg er specialist i andelsboligforeninger og har tidligere været ekstern lektor ved Københavns Universitet i lejeret.